x

BazarMusicShop holder release-fest

BazarMusicShop holder release-fest

BazarMusicShop er et musik- og integrationsprojekt med opstart i Mimersgadekvarteret, Mjølnerparken og Aldersrogade. Formålet er at synliggøre unge musiktalenter i området, idet der stræbes efter at bruge musik som konfliktløsning og som et middel til naturlig integration.

I en meddelelse fra projektet lyder det:

"Projektet tager udgangspunkt i det store potentielle talent blandt områdets unge, som har svært ved at trives i vores normaliserede samfund. Disse unge går ofte tabt, fordi de ikke har det nødvendige netværk og "know how" til at fuldføre deres kunst og dermed virkeliggøre deres drømme."

Projektet er blevet til i samarbejde med Dansk Musiker Forbund, undomsklubben First Floor og aktører fra den københavnske undergrundsscene.

Formålet med compilationen ”Hits From The Bronx” er at sprede stemningen fra virkelighedens Nørrebro, hvor håb, broderskab og fremtid er kodeordene, som kunstnerne, der er imellem 9 og 23 år bearbejder i kraft af hiphoppens principper.

Arrangementet foregår fredag den 28. marts i Kulturhuset på Nørre Allé 7, det starter klokken 20.00 og slutter klokken 00.00.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA