Fotoserie: Alcabean og Marshall Cecil spillede til GAFFA Sessions på Roskilde

Fotoserie: Alcabean og Marshall Cecil spillede til GAFFA Sessions på Roskilde

Roskilde Festival er i fuld gang, og GAFFA havde forberedt seks eksklusive GAFFA Sessions, hvor du kan høre morgendagens store stjerner spille live og svare på spørgsmål. To af dem er overstået nu, men du kan se dem på GAFFAs Facebook-side, og du kan stadig nå de fire sidste live.

På GAFFA har vi altid haft en bankende hjerte for vækstlaget og de upcoming artister – dem, der bliver morgendagens store stjerner. For to år siden stod Saveus eksempelvis på Roskildes Rising-scene og i år åbner han ballet på Orange. 

Derfor har vi allieret os med TV2 Lorry og seks upcoming navne, der har potentiale til at ende dér, hvor Saveus står på onsdag, når festivalen skydes i gang. Alle seks artister giver koncert i de såkaldte warm up-dage, og vi har i år valgt at placere vores klassiske GAFFA-campingvogn ude blandt jer – lytterne, fansene – så I kan møde artisterne på helt tæt hold. Mandag og tirsdag foregår det ved tårnet i K, og onsdags location kommer senere.

Alle sessions bliver livestreamet på GAFFAs og TV2 Lorrys Facebookside og kan efterfølgende ses på GAFFA.dk og YouTube.

Programmet er som følger

MANDAG DEN 2/7

15.00 - Alcabean (er afholdt – se fotoserie)

16.00 - Marshall Cecil (er afholdt – se fotoserie)

TIRSDAG DEN 3/7

15.00 Gurli Octavia

16.00 Simon Littauer

ONSDAG DEN 4/7

12.00 Jakob Ogawa

13.00 Luster


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA