x

Michael Stipe springer ud som homoseksuel

Michael Stipe springer ud som homoseksuel

At Michael Stipe er homoseksuel, er ikke nogen nyhed, men at den karismatiske sanger er så åbenhjertig omkring sin seksualitet, er bestemt nye boller på suppen.

B.T. bringer i dag på deres hjemmeside en række citater fra et interview, Stipe har givet til bladet SPIN, hvor han fortæller åbenhjertigt om sin homoseksualitet:

”Jeg har indset, at offentlige personer bør være åbne om deres seksualitet. Det kan hjælpe andre. Det var super-kompliceret for mig i 80’erne. Jeg var helt åbent om det over for bandet, min familie, mine venner – og selvfølgelig de personer, jeg var sammen med.”

Den 31. marts udkommer R.E.M.s 14. studie-album ”Accellerate”, der skulle være en mere rocket affære end bandets sidste par udspil.

I GAFFAs aprilnummer, der er på gaden 27. marts, kan du i øvrigt læse et stort interview med alle tre R.E.M.-medlemmer, Michael Stipe, Peter Buck og Mike Mills.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA