Nyhed

Sygdom i Savage Rose

Annisettes lungebetændelse medfører flytninger og aflysninger af koncerter

I lørdags blev Savage Rose nødt til at afbryde deres koncert på Vega i København på grund af, at Annisette ikke var kommet sig helt over sin lungebetændelse, og hendes stemme kunne ganske enkelt ikke mere, efter at bandet havde fremført ”Wild Child”.

Lungebetændelsen har vist sig at være mere hårdfør end først antaget, og nu lyder det i en pressemeddelelse fra bandet på Savage Roses hjemmeside:

”Annisettes lungebetændelse bliver ved med at komme tilbage, hvorfor vi desværre bliver nødt til at aflyse og flytte de kommende koncerter i Vejle og Næstved. Koncerten i Vejle er helt aflyst, og billetter refunderes hvor de er købt.


Næstved er flyttet til fredag den 13. juni 2008. Allerede købte billetter til denne dato gælder til den nye dato.

Koncerten i Vega i lørdags blev afbrudt, da Annisette desvære ikke kunne synge. Den annoncerede ekstra-koncert 1. juni i Vega bliver samtidig erstatningskoncert for den i lørdags.

Kig på vega.dk for yderligere information om billethåndtering i den forbindelse.


Annisette og bandet beklager de gener publikum har haft med disse flytninger.

Med venlig hilsen

The Savage Rose”


Her fra redaktionen skal der lyde et god bedring til den syge sangerinde, og vi krydser selvfølgelig fingre for at de af bandets fans, der er blevet skuffede, får mulighed for at opleve Savage Rose igen snarest.

 

The Savage Roses hjemmeside


ANNONCE