Nyhed

Green Day-sideprojekt udsender plade

De tre Green Day-medlemmer udsender ep under navnet Foxboro Hot Tubs

Green Day udsendte i 2004 albummet "American Idiot" og skulle eftersigende være i gang med en opfølger, der skal udsendes senere på året.

Men ifølge metalwebsiden Kerrang! skulle der inden da være mulighed for at høre nyt fra de tre Green Day-gutter, dog under et andet navn.

Der ligger ikke mange officielle detaljer fast, men eftersigende skulle bandet Foxboro Hot Tubs bestå af Billie Joe Armstrong, Mike Dirnt og Tré Cool, og under dette dæknavn udsender trioen et album til april.


Albummet hedder "Stop Drop And Roll", og nogle af sangene fra pladen har allerede været tilgængelige til gratis download via gruppens officielle webside. Lige nu kan tre sange desuden høres på bandets MySpace-side.

Stilen beskrives som garagerock, og det forventes at albummet vil blive udsendt 28. april.


Foxboro Hot Tubs

ANNONCE