x

Azealia Banks aflyser kommende album

Azealia Banks aflyser kommende album

Energibomben Azealia Banks, som er kendt for sine provokerende sangtekster og vilde liveshows, aflyser sit kommende album Fantasea II: The Second Wave.

Fans havde et nyt album i vente fra rapperen, men nu ser det ud til, at de må vente endnu længere. Den amerikanske rapper har nemlig delt et opslag på sin Instagram-story, hvor der står skrevet: "Albummet er aflyst. Jeg har brug for noget tid til at slappe af og "bounce on dick". Jeg vil udgive ny musik, når jeg føler for det." Se et billede af hendes opslag lige her.

Azealia Banks udgav i 2012 et mixtape og ep'en 1991, samt mixtappet Slay-Z i 2017. For fire år siden i 2014 udgav Banks sit debutalbum Broke With Expensive Taste. Banks seneste udspil er de to singler "Anna Wintour" og "Treasure Island", som ville have været en del af det kommende album. 

LÆS OGSÅ: Azealia Banks – Naturlig energibombe med hård baggrund

Det var efter optagelsen af Nick Cannons MTV komedieserie "Wild'N Out", at Banks delte nyheden. Banks' beslutning om aflysningen af albummet er muligvis fremprovokeret af hendes dårlige oplevelser på settet under optagelsen af "Wild N' Out", hvor hun, som hun selv skriver det, var udsat for "tonsvis af planlagte jokes om farvede".

Hun delte herunder et Instagram-opslag, som kan læses herunder: 






Nick Cannon kommenterer med følgende sætning: "Hader du ikke bare, når du skaber dine egne storme uden en paraply. Vi beder for dig, dronning" og afslutter kommentaren med hashtagget #karma

Efter denne kommentar svarede Azelia følgende: "Bed for dit immunforsvar, Nick. Bed ikke for mig". Opslaget er dog senere blevet slettet, men kan ses herunder som et gemt screenshot fra en Instagram-bruger. Nick Cannon er diagnosticeret med sygdommen Lupus, som blandt består i, at kroppens eget immunsystem angriber ens væv og organer. 


 

#azealiabanks vs #nickcannon (see previous post)

Et opslag delt af Baller Alert (@balleralert) den

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA