Nyhed

Brockhampton deler ny musikvideo fra kommende album

GAFFA.dk – alt om musik

Brockhampton har netop udgivet singlen "1998 Truman" sammen med en tilhørende musikvideo.

Den amerikanske rapgruppes nye single udkommer blot en uge efter udgivelsen af singlen "1999 Wildfire". Den nye og vilde musikvideo viser den store hiphop-gruppe køre ned af gaden på skateboard, i bokseringen og i poolen, mens band-medlemmerne skiftevis rapper et vers med blandt andet linjerne "Gimme no drugs, lend me some love. Tonight, while I'm in this club. Lonely as fuck, with my thugs". Musikvideoen er instrueret af band-medlemmet Kevin Abstract.

Det 13-mand-store amerikanske hiphop-kollektiv albumdebuterede i 2016 med All-American Trash, og året efter fulgte trilogien Saturation

LÆS OGSÅ: Brockhampton sparker medlem ud efter anklager om mishandling

Det nye album vil være det første efter, at medlemmerne smed Ameer Vann ud af gruppen, efter han var blevet anklaget for fysisk og psykisk mishandling af flere kvinder. I maj kom hiphop-gruppen med en officiel udtalelse omkring anklagerne på Twitter: "Ameer er ikke længere en del af Brockhampton. Vi ønsker at beklage til alle, som har været ofre for Amers handlinger. Vi blev løjet for, og vi er kede af, at vi ikke har talt om det tidligere."

LÆS OGSÅ: Ny musikbuket fra Haven Festival – med Kraftwerk i toppen

Gruppen arbejder for tiden på det kommende album, The Best Years of Our Lives, som vil blive udgivet i nær fremtid. Brockhampton gæster Danmark til august, når de lægger vejen forbi den københavnske festival, Haven Festival, på Refshaleøen den 10. august, en festival som blandt andet The National-brødrene Aaron Dessner og Bryce Dessner står bag. 

ANNONCE