x

Ian Van Dahl i flydrama

Ian Van Dahl i flydrama

Den belgiske dancetrio Ian Van Dahl, kendt for hits som "Castles In The Sky" og "Will I?", var i påsken i Danmark for at optræde til bl.a. The Voice-festen i Ballerup Arena og i DR’s Boogie-tv. Og deres Danmarksbesøg var nær endt i en katastrofe.

Pga. en punkteret bus måtte bandets pladeselskab i al hast skaffe et privatfly, der skulle flyve dem fra Sjælland til Billund i lørdags. Og noget gik galt undervejs, for af uvisse årsager sprang flydøren midt under flyvningen pludselig op.

Co-piloten havde store problemer med at få lukket døren og var selv ved at falde ud, og den ene af danserne fik et kollaps og måtte have assistance i form af kunstigt åndedræt og iltmaske.

Det lykkedes dog at få lukket døren, og Ian Van Dahl landede sikkert i Billund, hvorefter de en time senere i god ro og orden, men noget chokerede, gav deres sidste show i Danmark, inden turen gik videre til England.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA