Nyhed

Doherty og Winehouse laver musik sammen

Englands to yndlings-stofmisbrugere slår de musikalske pjalter sammen

Pete Doherty (billedet) og Amy Winehouse holdt ifølge nme.com en sangskriver-session til langt ud på natten i går aftes i Winehouses lejlighed i London.

Flere engelske medier rapporterer at have set Doherty ankomme til Amy Winhouses bolig med en guitar og sin dagbog.

Petes dagbog, der unægtelig må indeholde en interessant anekdote eller to, er i folkemunde kendt som ”The Book Of Albion”.


Det er ikke første gang, at det ikke så umage par endda, Doherty og Winehouse, har lavet musik sammen. I forbindelse med udsendelsen af Babyshambles-pladen ”Shotters Nation” gik der også rygter om en duet med de to.

Efter sigende skulle Pete og Amy have flere numre i støbeskeen. Blandt andre en sang med titlen ”You Hurt The Ones You Love”. Om samarbejdet er noget, de vil lade omverdenen høre, vil kun tiden vise.


ANNONCE