"Vi er ekstremt fokuserede på den tørke, der er, men vi har valgt at gå andre veje," forklarer sikkerhedschef Thomas Rydahl. "Vi laver en masse forebyggende tiltag, hvor vi sætter mange, mange askebægere op og prøver at kommunikere ud til vores gæster, at de skal passe på," oplyser Thomas Rydahl til Ritzau.

Sverige har i den senere tid oplevet massive og mange store skovbrande på grund af det ekstremt tørre og varme vejr, og det er sandsynligvis derfor, at den svenske festival har taget konsekvensen og forbyder rygning. Visfestival Holmöns finder sted i den kommende weekend fra den 27. til den 29. juli.