Nyhed

DFDS tager igen på RockCruise

D-A-D, Veto, Michael Falch og Blue Foundation er blandt navnene på dette års maritime program

For tredje år i træk vil der i år på færgen mellem København og Oslo være mulighed for at opleve en lang række danske rocknavne give koncert i intime omgivelser.

I samarbejde med Dansk Rock Samråd har DFDS udvalgt en række danske navne til at underholde færgens passagerer, og det er der kommet et eklektisk program ud af.

Koncertrækken afvikles fra april til september, og i den periode vil der være mulighed for at opleve D-A-D, Lis Sørensen, Michael Falch, Ginman/Jørgensen, Blue Foundation, Gypsies, Efterklang, Murder og Veto.


Man kan finde mere information og datoer på koncerterne på www.rockcruise.dk, hvor der fra 31. marts også vil være mulighed for at købe billetter til de musikalske færgeture.

RockCruise.dk


ANNONCE