Nyhed

Vampire Weekend er klar til comeback med ny pladekontrakt

GAFFA.dk - alt om musik

New York-bandet Vampire Weekend har underskrevet pladekontrakt med Sony og ser ud til at være parat med nyt materiale til september. 

Der har de seneste par år været stille på Vampire Weekend-fronten, og rockbandet blev i 2016 en mand mindre, da Rostam Batmanglij tog sin afsked og efterlod bandet som en trio.

Bandets fjerde album har været længe undervejs, og i maj kunne GAFFA skrive, at albummet efter bandets eget udsagn var 94,5% procent færdigt. I anledningen af flytningen til Sony Music tyder meget dog på, at ventetiden så småt er ved at være forbi. 


Music Week har nemlig offentliggjort, at bandets flytning fra XL Recordings til Sony er fuldført, og den amerikanske rocktrio vil være klar med et "bemærkelsesværdigt projekt" inden den 30. september. 

LÆS OGSÅ: Vampire Weekend – Hvide mænd kan også spille afro-pop

Vampire Weekend udgav deres tre første albums i perioden 2008-2013 i samarbejde med XL Recordings.


Der er endnu ikke blevet offentliggjort en titel på det kommende album. 

 

ANNONCE