Nyhed

Chvrches ude med ny single og fedt samarbejde

GAFFA.dk - alt om musik

Den skotske synthpop-trio Chvrches udgav i nat en tosproget single kaldet "Out Of My Head" featuring den japanske electropopband Wednesday Campanella. 

なんども のと おともきよし. Nogenlunde således indleder Chvrches deres nye samarbejdsprojekt med den japanske popgruppe Wednesday Campanella. Men Chrvrches forsømmer dog ikke helt sine engelsktalende fans, eftersom bandets frontkvinde, Lauren Mayberry, hurtigt tager over med teksten: "When you figure it out / You let me know". 

Meget tyder på, at Chvrches i nat overraskede deres fans på Twitter ved at offentliggøre dette tværkulturelle projekt. Det skulle efter sigende være første gang, at Wednesday Campanella med den kvindelige frontfigur, KOM_I, fremtræder på en større mainstream-platform, og fans virker til at være meget begejsret for det glade synth-nummer på Twitter. 


Mayberry har udtalt følgende om projektet: "Japan har altid været et helt særligt sted for Chvrches. Kom_I har sådan en stærk og særskilt stemme i sin musik og den måde, hun fremtræder på som menneske. Det er noget, jeg virkelig beundrer." 

LÆS OGSÅ: Chvrches – skotsk electro-pop-trio genstand for markant hype

Chvrches debuterede i 2013 med The Bones of What You Believe, og den Glasgow-baserede trio udgav deres tredje studiealbum Love Is Dead i maj i år. 


Hør "Out Of My Head" her:

ANNONCE