Nyhed

Her er de nye X Factor-dommere

GAFFA.dk – alt om musik

De nye dommere for X Factor 2019 er netop blevet offentliggjort. 

Den gamle kending Thomas Blachman, sangerinden Oh Land og sangskriveren og produceren Ankerstjerne er de nye X Factor dommere, skriver Ekstra Bladet.

Thomas Blachman kunne tilbage i april afsløre, at han tog endnu en sæson af X Factor.

Den 33-årige sangerinde Oh Land har tidligere været dommer i TV2s talentprogram "Voice Junior". Sangerinden har samlet set fire album i rygsækken og kan formentlig komme med gode råd og tips til de nye talenter, som vi vil møde i den kommende sæson af X Factor. 

Ankerstjerne er kendt for blandt andet at være sangskriver og producer for kunstnere som Rasmus Seebach, Burhan G og Shaka Loveless. Herudover har han udgivet de to albums: Ankerstjerne (2011) og For os (2015)

LÆS OGSÅ: TV 2 klar med X Factor-vært

Den 12. sæson af X Factor bliver i år sendt på TV2, i modsætning til de 11 forrige sæsoner, som blev sendt på DR1. Den nye sæson løber af stablen fra januar 2019, og endnu engang er det Sofie Linde, som har værtstjansen.

I år vandt gruppen Place on Earth, Thomas Blachmans sammensatte trio. 

ANNONCE