x

VIDEO: Nicki Minaj omringet af dansende mænd i ørkenen

VIDEO: Nicki Minaj omringet af dansende mænd i ørkenen

Nicki Minaj er ude med musikvideoen til "Ganja Burns", åbningsnummeret på det nye album, Queen. Se den ovenfor. 

I den seks minutter lange video går Minjas album-coverart igen. Den orangetonede musikvideo viser rapperen slange sig rundt i sandet i ørkenen, mens hun synger linjerne "I done fasted and prayed, had to cleanse my body. Abstaining from sex, had to zen my body. I ain't givin', so don't ask, I don't lend my body". 

Videoen starter ud med de eventyr-lignende linjer: "Der var engang, i en ukendt verden, hvor der boede en dronning, en generøs dronning". Derfra følger man den korte historie, hvor dronningen beslutter at give sine fjender en let sejr, for derefter at komme tilbage og slå fjenderne ihjel. Senere i videoen tilbeder flere dansende mænd Minaj, mens hun er omgivet af ild.

LÆS OGSÅ: De bedste hiphoptracks lige nu!

Efler flere udskydelser og ændringer af udgivelsesdatoer udgav Nicki Minaj albummet Queen i fredags, den 10. august. Albummet har fået en fin portion af fornemme gæstestjerner, såsom Eminem, Lil Wayne, Ariana Grande, The Weeknd og Future. 

I fredags på Twitter skrev Minaj, at hun hadede hvor "lavt", hun havde lavet nummeret – men at det samtidig var hendes yndlingssang på albummet. Ydermere afslørede, hun at nummeret ikke skulle have heddet "Ganja Burns", men i stedet "Ganja Burn". Hun havde været så træt og udmattet, da pladeselskabet havde bedt om tracklisten, at hun tilsatte et ekstra s. Musikvideoen har fået titlen "Ganja Burn". 

LÆS OGSÅ: Nicki Minaj og Future giver dansk koncert

Nicki Minaj starter sin turné med rapperen Future til september, hvor de rammer Royal Arena fredag den 1. marts 2019. Billetter er sat til salg. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA