Nyhed

Young Thug udgiver nyt album – se trackliste og medvirkende

GAFFA.dk - alt om musik

Young Thug udgiver albummet Slime Languages i morgen på sin fødselsdag. Atlanta-rapperens første studiealbum, der er tæt pakket med gæsterappere. 

Young Thug offentliggjorde for kort tid siden via sin Instagram-profil, at han udgiver et nyt album i morgen kaldet Slime Languages. Albummet lander samme dag, som den unge amerikanske rapper bliver en smule ældre, og han kan derved fejre sin 27-års fødselsdag med endnu en release. 

I april udgav Young Thug den stjernespækkede ep, Hear No Evil, der featurede Nicki Minaj, Lil Uzi Vert og 21 Savage. Instagram-opdateringen viser, at Slime Languages også vil have en lang række gæstestjerner, herunder Lil Uzi Vert, Lil Baby, Lil Duke, Jacquees, Tracy T, Dolly, Lil Keed, Strick, Nechie, Trapboy Freddie og Karlae. 


Tidligere har Young Thug udgivet et hav af mixtapes, samarbejdet med Future på mixtapet Super Slimey samt ep'en Young Martha med dj'en Carnage, men Slime Languages er det første fulde studiealbum fra Atlanta-rapperen.  

LÆS OGSÅ: Superslimet fornuftsægteskab

Se album-cover og fulde trackliste her:


1. "Gunna"
2. "Lil Duke"
3. "Hidoraah"
4. "Dolly"
5. "Lil Keed"
6. "Lil Uzi Vert"
7. "Tracy T"
8. "Jacquees"
9. "Strick"
10. "Nechie"

 

Slime Language dropping THIS THURSDAY 8/16! Who’s ready?

Et opslag delt af Young Thug (@youngthug) den


ANNONCE