Nyhed

Grinderman til Roskilde

Også Duffy, Hot Chip, Digitalism og MGMT tilføjes programmet

Det er onsdag, og det betyder naturligvis, at der er nyt om dette års Roskilde Festival.

Folkene bag har netop afsløret fem nye navne til dette års program, og det største af dem er nok Grinderman, der som bekendt har Nick Cave i forgrunden.

Gruppen udsendte i marts 2007 deres debutplade, og selvom den produktive Cave siden da har udsendt pladen "Dig, Lazarus, Dig!!!" sammen med The Bad Seeds, har han alligevel valgt at spille med Grinderman til sommer.


Med et nyt album i lommen og flere Bad Seeds-folk i orkestret, ville det dog ikke være helt utænkeligt at forestille sig, at Grinderman også leverer materiale, der ellers er udsendt på Nick Caves andre plader.

Roskilde Festival har også tilføjet walisiske Duffy til programmet, der lige nu hitter godt og grundigt med albummet "Rockferry".

Sidste uges Ugens Uundgåelige på P3 hed MGMT, og de er også kommet på programmet sammen med tyske Digitalism og engelske Hot Chip.


ANNONCE