x

VIDEO: Kurt Vile parkerer, præcis hvor han vil


Kurt Vile er ude med den nye single "Loading Zones" og en akkompagnerende video. Der er langt hår, guitarsolo, amerikanske flydere og en flabet Kurt Vile, der parkerer lige præcis, hvor det passer ham.

"I park for free / One stop shop life for the quick fix before you get a ticket / That's the way I live my life / I park for free".

Sådan lyder en sætning fra Kurt Viles nye single "Loading Zones", der blev offentliggjort for kort tid siden via Kurt Viles Twitter-profil. Sangen er mixet af Peter Katis og rammer den velkendte Vile-lyd spækket med akustiske blues-licks og guitar i mange lag.

Kurt Vile deler ligeledes en musikvideo til sangen, der er instrueret af Drew Saracco. Videoen portrætterer en afslappet Vile, der driver rundt i byen i en amerikansk flyder, mens han momentært gør holdt for at lire en guitarsolo af. Det er Vile i sit rette element.  

LÆS OGSÅ: Lidt for magelig sofahygge fra slackerparret

Singlen "Loading Zones" er seneste udspil fra Kurt Vile i samspil med bandet The Violators, da den langhårede indierocker sidste år indspillede pladen Lotta Sea Rice men den mindst lige så laid back alt-rocker, Courtney Barnett.

Nu er Kurt Vile tilbage med The Violators, der udgav sidste album B'lieve I'm Going Down i 2015. Den næste udgivelse er endnu ikke annonceret.

LÆS OGSÅ: The Kinks udgiver jubilæumsalbum 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA