x

Historien om GAFFA: 35 år med op- og nedture

Historien om GAFFA: 35 år med op- og nedture

Hvis man skal fortælle bladets historie kort, lyder den som følger - det er 35 år med op- og nedture.

GAFFA blev stiftet i september 1983 af to musikinteresserede unge, der begge hed Henrik, med efternavnene Adler og Grønning. Det var dengang, en stor del af den danske musikscene havde hjemme i Aarhus. Hvor Gnags, Mek Pek og TV-2 var de store navne, hvor byen var fuld af unge talenter, blandt andre den næsten ukendte, men meget lovende Thomas Helmig. De lokale spillesteder havde ingen problemer med at lokke publikum til. Det var bare ikke noget, de eksisterende medier skrev særligt meget om, og det ville de to gange Henrik gøre noget ved.

Helmig, A.G., Brandt i den spæde start - (foto: Michael Harder, Lars Simonsen og pressefoto)

Bladet fik navn efter gaffatape, den kraftige tape, som enhver musiker kender og elsker, og som Henrik Adler skrev i første nummer: ”Bladet skal have samme effekt som GAFFA-tape: at få de forskellige grene af musikmiljøet til at hænge sammen.” Idéen var, at bladet skulle være gratis – dengang et særsyn i den danske medieverden. Det skulle være tilgængeligt i pladebutikker, på caféer, uddannelsesinstitutioner og biblioteker, og omkostningerne skulle betales via annoncesalg. Hovedparten af skribenterne arbejdede dengang gratis mod at få gratis koncertbilletter og lp’er – og, hvis de var særligt dygtige, det eftertragtede GAFFA-kort, som gav dem fri adgang til de fleste spillesteder i Aarhus og København.

GAFFAs første forside nogensinde - med en brandvarm Peter A.G.

I første omgang udkom GAFFA kun i det daværende Aarhus Amt, men fra og med 1985 blev bladet landsdækkende, og oplaget steg samtidig fra 25.000 til 85.000. Læserne og musikbranchen tog nemlig rigtig godt imod GAFFA fra begyndelsen.

1985 var samtidig året, hvor GAFFA fik en ny skribent i form af 21-årige Robert Borges, post-punk-musiker og udlært fotohandler, som kom til GAFFA som ”langtidsledig” (datidens betegnelse for en ulønnet kulturmedarbejder, red.). Borges var drivkraften bag en professionalisering af magasinet og har gennem årene både arbejdet som skribent, eventkoordinator, logistikansvarlig og sælger. I midten af 90’erne blev han GAFFAs direktør, og det er han forsat her i 2018.

En ung og lettere sløret Robert Borges i den spæde GAFFA-begyndelse (foto: Arkiv)

Dengang var GAFFA for længst begyndt at lønne sine medarbejdere. Det har dog aldrig været en lønførende virksomhed eller tanken, at GAFFA skulle skabe profit på sit produkt. GAFFA er i dag fortsat ejet af en stor kreds af nuværende og tidligere medarbejdere og drevet uden nogen form for offentlig støtte.

GAFFA har gennem årenes løbende udviklet sig på mange fronter. I 1996 fik bladet sin første hjemmeside, der gennem årene er blevet løbende videreudviklet. I dag, foruden de daglige nyhedsopdateringer, indeholder gaffa.dk også Danmarks største musikarkiv med 90.000 artikler, 250.000 fotos og en digital udgave af samtlige 400 magasinudgivelser. I 2006 udvidede vi med en webshop, GAFFAshop.dk, som i en periode blev fulgt op med to fysiske butikker, i Aarhus og København. I 2002 åbnede vi vores abonnementsklub Klub GAFFA, som stadig lever i bedste velgående, men nu har skiftet navn til GAFFA Plus. I midten af 00’erne åbnede vi billetbureauet GAFFA Billet, mobilselskabet GAFFA Mobil, internetradioen GAFFA Radio, GAFFA Forlag og andre ting, som siden viste sig at være mindre gode forretninger. Det går op og ned i showbizz, som Franz Beckerlee sagde, da han mødte op på bistandskontoret tre måneder efter Gasolin’s opløsning i 1978.

Noget, som stadig eksisterer, er GAFFA-Prisen. Den begyndte teknisk set helt tilbage i 1991, om end det blot var en afstemning i bladet i de første år. Senere fulgte uddelingen af statuetter, og siden 2010 er GAFFA-Prisen hvert år blevet uddelt ved et stort anlagt gallashow. De første år på Bremen Teater i København og fra og med 2017 i Odeon i Odense. De fleste af årene har det været transmitteret direkte på tv, og i år blev showet for første gang live-streamet på YouTube og Facebook. Fagre nye verden.

Baest under GAFFA-Prisen 2018 (foto: Peter Kirkegaard) - se alle fotos fra showet her.

GAFFA har også udvidet til vore nordiske nabolande. I 2010 åbnede GAFFA i Sverige, og året efter fulgte GAFFA Norge. Konceptet er det samme, men redaktionerne er lokale, om end vi arbejder tæt sammen landene imellem.

De første 35 år har budt på utallige mindeværdige stunder, og heldigvis er langt de fleste i den positive afdeling. Mange af dem kan du læse om i dette blad, men skal vi fremhæve et par stykker, kommer vi ikke uden om vores mange eksklusive interviews med utallige stjerner fra ind- og udland. Og så naturligvis det kaotiske GAFFA-Prisen-show i 2012. Et show, der blev så stor en seersucces, at TV2 Zulu, der sendte det, valgte at rydde sendefladen den følgende aften for at genudsende showet, der i mellemtiden var blevet kult.

Det fatale øjeblik i 2012, da lærredet på Bremen Teater sad fast (foto: Per Lange) - se alle billederne fra det fantastiske og fatale show her.

Alt dette var dog lige meget, hvis det ikke var for dig, der sidder med GAFFA i hænderne og trofast samler det op, når der udkommer et nyt. Og ligeledes jer, der trofast annoncerer i magasinet og holder gang i hjulene på den måde. Ligesom det ikke er fedt at spille koncert for en tom sal, er der heller ikke meget ved at lave musikjournalistik, hvis der ikke er nogen, der læser det. Det er der imidlertid heldigvis, og hver udgave af dette magasin har i gennemsnit 150.000 læsere, mens mere end 350.000 personer hver måned besøger gaffa.dk, så tusind tak for det.

Hvis I bliver ved med at læse os, skal vi nok blive ved med at lave GAFFA.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA