Nyhed

Den religiøse rapper Sir The Baptist giver dansk koncert

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Til vinter gæster den amerikanske rapper Danmark, når han giver koncert i hovedstaden.

Den 5. december har danskerne muligheden for at opleve "den moderne rapscenes præst", når Sir The Baptist lægger vejen forbi det københavnske Hotel Cecil. Sir The Baptist adskiller sig fra hovedparten af rapscenen ved at producere hiphop med religiøse budskaber. 

Sidste år udkom debutalbummet Saint or Sinner fra William James Stokes, som gemmer sig bag kunstnernavnet Sir The Baptist. Han er opvokset i en amerikansk religiøs familie, hvor hans far var prædikant og hans mor missionær. William Strokes har hele 21 søskende, men skiller sig ud fra den store søskendeflok ved at besidde et musikalsk talent. I en alder af blot seks år begyndte han at spille klaver og allerede som ti-årig sad han bag trommesættet. 

LÆS OGSÅ: Danmark får besøg af svenske Tove Styrke

I 2015 startede Sir the Baptist den musikalske karriere og debuterede med nummeret "Raise Hell". Udover at producere healende hiphop har han også haft en rolle i tv-serien Saints & Sinners. Derudover kan han også skrive forfatter på CV'et med bogen The Travelogue of a Visionary


Billetsalget starter den 7. september kl. 10

Varm op til koncerten med den religiøse "Raise Hell":

ANNONCE