x

Wild Nothing også til Aarhus

Wild Nothing også til Aarhus

Wild Nothing slår ikke blot forbi København på sin forårstour, som først offentliggjort – også Aarhus er på programmet.

Den anden dag kunne GAFFA annoncere, at amerikanske Wild Nothing slår vejen forbi Lille Vega på sin kommende forårstour. Men det er dog ikke kun det københavnske publikum, der kan sætte X i kalenderen – også Aarhus står klar med åbne arme, når Wild Nothing den 24. februar gæster spillestedet Atlas.

LÆS OGSÅ: Wild Nothing annoncerer ny koncert i Danmark

Bag aliasset Wild Nothing står Jack Tatum, der med indbringelsen af mange lag og drømmende rumklange puster nyt liv til den 1980'er-inspirerede indie-rock. I live-sammenhænge ledsages Tatum af et komplet band bestående af guitarist, bassist, keyboardspiller og trommeslager. 

Siden Tatum i 2009 søsatte Wild Nothing-projektet, er det blevet til seks udspil i form af fire studiealbum og to ep'er fra den unge amerikaner, der har plantet sig solidt i indie-poppen som en af genrens mest markante skikkelser. Debutalbummet Gemini fra 2010 landede hurtigt på flere lister over årets bedste plader, mens det store gennembrud kom med opfølgeren Nocturne i 2012 såvel som Life Of Pause i 2016.

Wild Nothing er lige nu højaktuel med sit fjerde album Indigo, der trækker tråde tilbage i gennem alle amerikanerens tidligere udgivelser. Det er dog den transcenderende stil, der dominerer på denne plade.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Pæne indie-kompositioner, uklart koncept

Billetsalget starter onsdag d. 12. september kl. 11.00


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA