x

Wolf Parade klar med nyt

Wolf Parade klar med nyt

Opfølgeren til canadiske Wolf Parades tre år gamle Isaac Brock-producerede debutalbum ”Apologies To Queen Mary” er sat til udgivelse den 17. juni på det legendariske indielabel Sub Pop.

Det har været rygtet, at albummet skulle bære titlen ”Kissing The Beehive”, men på pladeselskabets hjemmeside kaldes den indtil videre blot ”LP2”.

Albummet er indspillet i samme kirke, hvor det andet Montreal-band Arcade Fire indspillede deres seneste opus ”Neon Bible”.

På Sub Pops hjemmeside skrives der, at albummet sikkert vil blive beskrevet som prog-rock, men selskabet foreslår også, at det kan blive denne generations svar på ”Marquee Moon” (Television) eller for den sags skyld indierockens svar på ”Chinese Democrazy” udsendt 30 år tidligere og 60 millioner dollars under budget (og uden de cornrows, Guns N’ Roses-frontmand Axl Rose render rundt med som frisure.)

Tracklisten til det nye Wolf Parade-album ser således ud

”Soldier's Grin”
”Call It a Ritual”
”Language City”
”Bang Your Drum”
”California Dreamer”
”The Grey Estates”
”Fine Young Cannibals”
”An Animal in Your Care”
”Kissing the Beehive”

Wolf Parade på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA