Nyhed

Robyn offentliggør titel og dato på sit kommende album

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I starten af august udgav Robyn sin comeback-single "Missing U" - nu annoncerer hun, at et nyt album snart er på trapperne.

Robyn har annonceret sit første solo-album siden 2010, Body Talk. Det nye og kommende album Honey er sat til udgivelse den 26. oktober. Se videoen nederst i artiklen, hvor Robyn løfter sløret for nyheden.

I en officiel pressemeddelelse fortæller Robyn følgende om albummet: "Et sødt sted som en blid ekstase. Jeg dansede meget, da jeg lavede albummet. Jeg fandt en sensualitet og en blidhed, som jeg ikke havde adgang til før. Alt blev pludseligt blidere."

I videoen fortæller Robyn, at albummet er meget personligt, og at hun er så begejstret for, at albummet snart er klar. Afslutningsvis fortæller Robyn, at hun ikke kan vente med, at folk skal lytte til det og håber, at de kan lide det nye album. Albummet vil blandt andet indeholde bidrag fra Joseph Mount, den langvarige samarbejdspartner Klas Ålund, Mr. Tophat og Zhala. 

LÆS OGSÅ: Robyns år - Det hele handler om oplevelsen

Den 39-årige svenske sangerinde og sangskriver albumdebuterede i 1995 med Robyn is Here. Sidenhen er det blevet til syv studiealbums, det seneste Body Talk fra 2010. Den seneste single "Honey" udkom i 2017 og havde debut i en episode i den amerikanske tv-serie Girls og er blevet titelnummeret til det kommende album. Og en sang, der snart vil komme en tilhørende musikvideo til, afslører Robyn. 


ANNONCE