x

Tidal har tabt enorme summer siden Jay Z-opkøb

Tidal har tabt enorme summer siden Jay Z-opkøb

Musiktjenesten Tidal har tabt over en halv millard kroner siden Jay Z-opkøb, viser netop offentliggjort 2017-regnskab.

Den abonnementsbaserede streaming-service Tidal er kendt for at kombinere tracks og musikvideoer med eksklusivt indhold. Tjenesten drives af det norske selskab Aspiro AB og rummer over 48,5 millioner tracks og 175.000 musikvideoer.

LÆS OGSÅ: Prince-arvinger vil bryde Tidal-kontrakt

Tidal startede tilbage i 2009 under navnet Wimp. I dag forbinder mange dog tjenesten med Jay Z, der i 2015 købte Aspiros moderselskab sammen med sine medinvestorer for omkring 362 millioner danske kroner – et ejerskab, der siden har kostet rapperen dyrt, beretter den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv. Tabene efter købet har nemlig vist sig at være langt større end selve købsprisen, i alt cirka 620 millioner kroner. Den netop offentliggjorte 2017-årsrapport spår ingen forbederinger fremover.

LÆS OGSÅ: YouTube lancerer ny musiktjeneste

På trods af de store tabte summer, der fortsat fosser ud, hævder selskabet selv, at det vil gå i plus til næste år. Om det lykkedes, bliver spændende at se, men håbet synes noget smalt.

Det ser ud til at glide en del lettere for de to storkonkurrenter Spotify og Apple Music, der er vokset kraftigt i form af abonnenter, mens Tidal til sammenligning blot har oplevet en lille stigning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA