Nyhed

The Loft klar med andet album

Københavnerduoen, der brød igennem med en Kim Larsen-sampling, er klar med "Little Paul's Blvd."

The Loft fik for alvor et gennembrud for nu fire år tilbage med deres single "City Of Dreams", der genopfandt Kim Larsens hookline fra "Midt Om Natten".

Debutalbummet fra 2004 hed "No Ordinary Man" og deres anden single var "Forever", som var The Lofts helt egen komposition.

For tiden kan du høre deres nye single "Kiss You Goodbye", der indeholder bidder fra "Time To Say Goodbye", som er kendt fra Andrea Bocelli og Sarah Brightmans duet.


Netop dette genbrug kendetegner The Loft, der fortolker gamle sange, som de sampler eller genindspiller og lægger ny fortolkning i. Oftest mikses det velkendte sammen med nyskrevne musikstykker.

The Loft bevæger sig inden for en genre, som de selv kalder "moderne storbypop"

Albummet "Little Paul's Blvd." udkommer den 21. april.


ANNONCE