x

8-bit-musikpioneren Ben Daglish er død

8-bit-musikpioneren Ben Daglish er død

En af 8-bit-musikkens pionerer, engelske Ben Daglish, er afgået ved døden d. 1. oktober, som følge af lungekræft, 52 år gammel. Daglish spillede flere forskellige instrumenter i flere forskellige bandkonstellationer livet igennem, men den musik, han først og fremmest huskes for, er den, han lavede til computerspil i firserne, primært på Commodore 64.

Commodore 64 blev verdens bedst sælgende hjemmecomputer, en rekord som endnu ikke er slået, og en af flere årsager bag maskinens enorme succes var dens lydchip, den såkaldte SID. SID-chippen var reelt en 8-bit synthesizer, hvilket betød at computerspil på Commodore 64 kunne udstyres med musik af en helt anden kvalitet, end man hidtil havde været vant til. Især i England kastede man sig over de nye muligheder, og her blev Ben Daglish en del af en generation af musikere, som også talte folk som Rob Hubbard, Martin Galway og David Whittaker, der, helt sikkert uden at have forudanet det dengang, lagde det tidlige fundament for det, som mange år senere blev kendt som 8-bit-scenen.

Musikken fungerede i første omgang som soundtracks til de mange computerspil, men blev siden også i høj grad rippet, som det hed, og brugt i såkaldte demoer. Demoscenen var en digital og særdeles anarkistisk undergrundsscene befolket af lige dele hackere, crackere og kreative sjæle med generelt ringe respekt for detaljer omkring ophavsret – det vil sige, stjal man andre demoprogrammørers koder, så blev man hængt ud som lamer, det værst tænkelige omdømme at vandre rundt med i det tidlige cyberspace. Men netop fordi crackerne brød kopisikring på spil, så de kunne kopieres frit, nåede disse, og dermed også musikken, ud til rigtig mange mennesker, der fornuftigt tilbragte sene nattetimer i skærmens kølige skær i stedet for at lave lektier.

Ben Daglish var et navn, man begyndte at blive opmærksom på op gennem 1986, hvor han lavede musik til bl.a. Ark Pandora, der med sin næsten ska-agtige rytmik og iørefaldende temaer også fandt vej ind i tidlige demoer og crack-introer. Musikken til rumskydespilet Bulldog bød på kosmiske melodier og oktavbas a la Jean Michel Jarre, mens soundtracket til det fantasyorienterede Firelord, med sin smag af keltisk folkemusik, sendte tankerne i retning af Mike Oldfield. Den godt ti minutter lange "Trap" befandt sig et sted mellem det ambiente, det neoklassiske og det soundtrack-agtige, mens musikken til forbryderspillet They Stole A Million bød på jazzstemning, komplet med 8-bit walking bass. Og så formåede Daglish noget, der var ganske få af 64-komponisterne forundt; han formåede også at formidle humor gennem sin instrumentale musik, hvad numre som "Kettle" og "Krakout" med deres nærmest Monty Python-agtige kvaliteter er eksempler på.

Der er dog én titel, der mere end nogen anden, knytter sig til Ben Daglish, nemlig "The Last Ninja" fra 1987. Ben Daglish stod for soundtracket, sammen med Anthony Lees, der selv døde i en trafikulykke i 2016. Spillet blev en enorm succes med anslåede salgstal på mellem to og fire millioner – læg hertil de talrige crackede – piratkopierede – versioner rundt omkring i de små hjem. Spillet foregår i et mytisk middelalderligt Japan, hvor vor helt, den sidste ninja, forstås, må snige, springe, kravle og tæve sig gennem vildnæs og haver, fangehuller og paladser, alt sammen udstyret med datidens omtrent flotteste grafik. Og med et soundtrack, hvor Ben Daglish bl.a. lod sig inspirere af personlige helte som Yellow Magic Orchestra og Ryuichi Sakamoto for at ramme rette asiatiske tone. Musikken blev selvsagt et kæmpehit på demoscenen også. Samme år samarbejdede Ben Daglish med Rob Hubbard, den formentlig stærkeste 64-duet nogensinde, på den technorockede og stærkt fængende musik til Auf Wiedersehen Monty, der ligeledes blev særdeles populær, ikke mindst på demo- og introscenen.

I de senere år optrådte Ben Daglish ved flere lejligheder med SID80s, en gruppe bestående af Commodore 64-komponister, der opførte musikken fra dengang live, som rockband, ofte med for sammenhængen overraskende instrumentering f. eks. i form af tværfløjte og violin. Flere forskellige techno- og electromusikere har samplet Daglish' 64-numre gennem tiderne på samme måde, som han er blevet refereret på 8-bit-scenen og remixet flere hundrede gange. Her i Danmark har både Press Play On Tape og Code Elektro fortolket hans musik, og i England opføres kompositioner af Ben Daglish, Rob Hubbard, Fred Gray og andre 64-komponister næste år til en symfoniorkesterkoncert i Hull (Hubbards fødeby), arrangeret af den utrættelige Chris Abbott, musik, der altså til stadighed vækker genklang hos de generationer, der tog de første skridt ind i cyberspace på Commodore 64.

 

Hør klassikeren "The Last Ninja":

 
Se et interview med Ben Daglish:
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA