x

Ny metalfestival kommer til Vega

Ny metalfestival kommer til Vega

Metalfestivalen, der har fået navnet "The Darkest Tour", præsenterer Cradle Of Filth, Gorgoroth, Moonspell, Septic Flesh og Asrai på en tre uger lang Europaturné.

Ifølge arrangørerne er det "en festival, der har klar fokus på den både gotiske og mørke del af metalmusik-spektret."

Alle fem bands er pladeaktuelle i løbet af 2008.

Tourens krumptap er britiske Cradle Of Filth (billedet), der ved flere lejligheder har gæstet Danmark med pæne besøgstal. Ifølge magasinet Metal Hammer er Cradle Of Filth Englands mest succesfulde metalband siden Iron Maiden.

Det norske black metal-band Gorgoroth er heller ikke et ubeskrevet blad på dansk grund. Igennem de seneste fire-fem år har bandet næsten årligt gæstet Danmark på deres mastodonter af europæiske klubtours.

Tourens tredje band, portugisiske Moonspell, er en i særklasse dark horse. I hjemlandet er de intet mindre end mainstream-store med toppende hitlisteplaceringer og guld-status, hvorimod resten af Europa, med få undtagelse, står lidt stille hen.

Desuden tæller touren yderligere to bands: det græske gothic-betonede death metal band Septic Flesh, og Hollands kvindeligt-frontede Asrai.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA