Nyhed

The Raconteurs til Benicàssim

Også Nada Surf og Battles er kommet på programmet til den spanske festival

I går kunne Roskilde Festival præsentere hele deres program for offentligheden, og rundt om i Europa er rigtig mange festivaler på vej i deres fodspor.

Eksempelvis har den spanske Benicàssim Festival netop offentliggjort syv nye navne til et line-up, der allerede inkluderer Leonard Cohen, Sigur Rós, My Bloody Valentine og Gnarls Barkley.

Det største af de syv nye navne er uden tvivl The Raconteurs, der har Jack White i front, og som er aktuelle med albummet "Consolers Of The Lonely".


De får følgeskab af Nada Surf, som for to år siden spillede en fortrinlig koncert på festivalen, der tog form af en ren hjemmebaneoplevelse måske på grund af bassist Daniel Lorcas spanske aner.

Derudover tilføjes amerikanske Battles, franske Danton Eeprom, belgiske The Glimmers, amerikanske Black Lips samt det spanske navn Krakovia.

Benicàssim-festivalen afholdes i dagene 17.-20. juli, og billetsalget er i gang.


ANNONCE