VIDEOPREMIERE: En ærkedansk odyssé


Den danske kvartet, Sundays, frigiver i dag deres nye single "Shade of the Pines" med tilhørende video. Se og hør den eksklusive premiere her.

Sundays' sanger og sangskriver, Magnus Jacobsen, skrev teksten til "Shade of the Pines" på den græske ø Ithaka. Stedet, hvor den episke græske fortælling om Odysseus har sin start og afslutning – med en lang række prøvelser og udfordringer for indimellem. Inspirationen fra den store græske fortælling bruger Magnus her til at fortælle en historie om at vokse fra en barndomsven i et nordjysk forstadskvarter og mod manddom i voksenlivet. 

Sangens video er ligeledes gennemsyret af mytologien om Odysseus vidtfarende rejser, hvor der klippes mellem brudstykker fra Sundays' "Where It All Comes Alive"-tour i juni måned. En slags odyssé rundt til landets inderligste og fjerneste afkroge, hvor sangene blev fremført akustisk i en række forskellige settings med en masse lokale, turister eller forbipasserende karakterer som publikum.

LÆS OGSÅ: Sundays kunne også fredag aften

Til november drager kvartetten endnu engang afsted, denne gang ud over landegrænserne på en lille "verdens"-tour. Touren bringer dem blandt andet til Indie Music Week i Toronto, som det eneste danske navn på plakaten. De kan opleves på disse datoer:

2+3 Nov: Sørveiv, Kristiansand (Norge)

6-11 Nov: Indie Music Week, Toronto (Canada)

22 Nov: TBA (DK)

23 Nov: Karensminde Kulturhus, København (DK)

LÆS OGSÅ: INTERVIEW: "En ny fase både i livet generelt og i livet som artist"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA