x

Green Day tjener lidt ekstra sidst i september, hvorfor mon?

Green Day tjener lidt ekstra sidst i september, hvorfor mon?

Green Day tjener lidt ekstra på det gamle hit "Wake Me Up When September Ends", der får voksende opmærksomhed, når efteråret indtræffer.

September er en ekstra indtjeningsrig måned for det amerikanske rockband. "Wake Me Up When September Ends" fra 2004, der er et af gruppens største hits, oplever nemlig massiv stigning, hvad angår airplays og YouTube-visninger, når sæsonen tæller efterårs begyndelse. Rapporter har netop afsløret, præcis hvor stor denne stigning er, med udgangspunkt i det seneste år – og det er ikke så lidt.

Rapporterne viser ifølge NME blandt andet, at stjernenummerets musikvideo (nederst i artiklen) har omkring 50.000 visninger om dagen på YouTube – et tal, der dog stiger til omkring det dobbelte hen mod sommerens slutning. Den 1. september i år havde videoen 101.313 visninger på et døgn, mens det steg til 103.669 på et døgn den 30. september og 107.058 på et døgn den 1. oktober. Green Day tjener dog ikke formuer på de ekstra streams, da YouTube blot betaler 0,003 dollar per stream. Det betyder ifølge NME, at de på oktober måneds første dag tjener 321 dollar, svarende til 2086 kroner på sangen på YouTube. Dertil kommer tal fra blandt andet Spotify.

LÆS OGSÅ: Planlægger Green Day jubilæumsturné?

Hittet udkom som selvstændig single i 2005 efter at have medvirket på albummet American Idiot året før.

Se videoen til det populære efterårs-nummer nedenfor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA