GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Den populære sangerinde udtalte sig forleden om sine politiske præferencer. Noget, som vakte harme hos den amerikanske højrefløj – men som samtidig, har fået flere tusinde amerikanere til at registere sig som vælgere.
I går kunne vi skrive, at Taylor Swift for første gang havde udtalt sig om sit politiske ståsted. Dette medførte kritik fra den amerikanske højrefløj, herunder Donald Trump, som udtalte, at han nu kunne lide Swifts musik 25% mindre. De politisike præferencer kom til udtryk på Instagram, hvor den 28-årige sangerinde viste sin støtte til den demokratiske kandidat Phil Bredesen. Her skriver hun blandt andet:
"Jeg vil støtte alle kandidater, der vil kæmpe for menneskerettigheder, som jeg mener, vi alle fortjener i dette land. Jeg tror på kampen for LGBTQ-rettigheder, og at enhver form for diskrimination baseret på seksuel orientering eller køn er FORKERT."
LÆS OGSÅ: Trump: "Jeg kan lide Swifts musik 25% mindre nu"
I alt har Taylor Swift 112 millioner følgere på det sociale medier. Flere af disse følgere har nu registeret sig som vælgere efter det politiske opslag. I løbet af blot 24 timer efter Swifts opslag fik den amerikanske organisation Vote.org 65.000 nye vælgerregisteringer. Kommunikationschefen Kamari Guthrie for Vote.org fortæller til Buzzfeed News:
"Vi kunne se, at over 65.000 landet over havde registreret sig som vælgere kun et døgn efter Taylor Swifts opslag." Til sammenligning var der 190.178 i hele september, og 56.669 i hele august, der registrerede sig, så der er således tale om et kæmpe opsving på blot et døgn. Videre fortæller Kamari Guthrie, at det især var i delstaten Tennessee, hjemstaten for Taylor Swift, at vælgerregisteringerne steg markant.
Ud af 5.183 vælgerregistreringer i Tennessee i oktober måned er mindst 2.144 kommet inden for de første 36 timer efter Swifts opslag. Samtidig fortæller Kamari Guthrie, at den 9. oktober var sidste dag for at registrere sig som vælger i Tennessee, som også kan have haft en virkning på stigningen. Guthrie mener dog fortsat, at de kan takke Swift for den kolossale stigning af tallene og afslutter med "Thank God for Taylor Swift".
LÆS OGSÅ: Se alle vinderne af American Music Awards
Læs det politiske opslag fra Taylor Swift: