Jelling Musikfestival og syddanske spillesteder søger talentspejdere

Jelling Musikfestival og syddanske spillesteder søger talentspejdere

Er du en dedikeret musikelsker med en finger på pulsen i din lokale musikscene i Region Syddanmark? Kunne du se en fremtid i den lokale musikbranche? Så er Quasars nye talentudviklingsprogram i samarbejde med Jelling Musikfestival måske lige noget for dig.

De sidste 12 år har talentudviklingsprogrammet Quasar kørt en talentkonkurrence for musikere og bands i Region Syddanmark. Nu udvikler de platformen i tæt samarbejde med Jelling Musikfestival og regionale spillesteder, støttet af Tuborg Fondet. 

Med det nye tiltag leder de efter deltagere med kendskab til den lokale musikscene, idet de ikke kun ønsker at støtte det musikalske vækstlag for musikerne, men derimod give alle aktører i branchen muligheden for at opbygge netværk på tværs af musikere og koncertarrangører til fordel for de unge musiktalenter.

LÆS OGSÅ: BIG DATA: Et nyttigt redskab for ambitiøse artister

Quasar lægger nu fokus på upcoming talentspejdere, der under titlen Talentagenter skal opdage mogendagens stjerner i Region Syddanmarks undergrund og fungere som bindeled mellem de upcoming musikstjerner og de lokale spillesteder i regionen. Talentspejderne får derved mulighed for at arbejde professionelt med den danske livemusikscene.

Jelling Musikfestival og Quasar håber med tiltaget at nå ud til mange flere kunstnere, der færdes i det syddanske vækstlagsmiljø, end dem de regionale spillesteder har kendskab til.

– Det er blevet lettere selv at skabe god musik hjemme på værelset med diverse digitale platforme uden at komme ud at spille et eneste job. Vi ved, at der findes en masse unge og kreative musikere derude med et kæmpe live-potentiale, men hverken vi eller de regionale spillesteder har mulighed for at give dem opbakning på rejsen, når vi ikke ved, at de eksisterer. Det er her, vores talentagenter skal gøre en forskel, siger Jacob Kromann-Gallop, der er projektleder for Quasar.

LÆS OGSÅ: EKSPERT: "Dansksproget musik får det markant sværere"

Læs mere om rollen som talentagtent og tilmelding lige her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA