Nyhed

Absurde censurkrav til stor engelsk urban-festival

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den engelske Wireless Festival skal overholde absurde krav, hvis festivalen ønsker at vende tilbage til Finsbury Park i London

Kunstnerne må ikke bande på scenen. Så kontant lyder en af de mange regler og reguleringer, som det lokale byråd i Haringey har påbudt Wireless Festival, hvis den skal vende tilbage til sit vante spillested i Nordlondons Finsbury Park i 2019. Det skriver The Guardian.

De nye regler betyder, at kunstnerne ikke må "synge eller spille nogle vulgære, sjofle eller bandlyste sange og heller ikke lave uanstændige optrædender eller udføre vulgære handlinger, gestus eller bemærkninger under optrædenerne."


Derudover er kravene om lydniveau strammet, da visse borgere oplevede, at deres vinduer rystede under Travis Scotts optræden sidste år.  

LÆS OGSÅ: Efter Rock Am Ring: Skal vi have scannere til festivaler?

Kravene bliver muligvis svære at håndhæve, især fordi størstedelen af festivalens musiknavne spiller i genrer som grime, hiphop og rap, der ofte kan associeres til mange af de ovenstående regler. Sidste års headliner var eksempelvis den engelske rapper Stormzy, hvis hit "Shut Up" inkluderer fem bandeord, og som derfor skulle have været censureret eller helt udeladt.


Byrådsmedlem Kirsten Hearn har udtalt, at "Wireless Festival er et urban-event i verdensklasse, som hjælper med at finansiere parken hele året rundt, og udgør et enormt kulturelt bidrag til Haringey. Vi vil arbejde på at addressere disse bekymringer med borger og partnere i Finsbury Park".

LÆS OGSÅ: Deler video af, at hun blev drugget på festival

Festivalen har været afholdt i forskellige byer, og de strenge regler er opstået på baggrund af klager fra borgere i området omkring Finsbury Park, hvor Wireless Festival har været afholdt siden 2015. I år deltog over 100.000 gæster i den tre dage lange musikfestival.


 

ANNONCE