x

3-dobbelt platin til Kim Larsen

3-dobbelt platin til Kim Larsen

Kim Larsen & Kjukkens nyindspilninger af gamle danske og svenske sange er blevet Larsens største succes i adskillige år. "Sange Fra Glemmebogen" har nu solgt over 160.000 eksemplarer, hvilket allerede ved de 150.000 gav Larsen tredobbelt platin.

"Sange Fra Glemmebogen" udkom i november og gik direkte ind på førstepladsen på den officielle albumhitliste, hvor det siden har holdt en placering på top 10. Albummet gav også Larsen en Danish Music Award-nominering som bedste mandlige sanger.

"Sange Fra Glemmebogen" indeholder primært sange fra første halvdel af 1900-tallet og byder bl.a. på "Så Længe Skuden Kan Gå", "Det Var En Lørdag Aften", "Jeg Plukker Fløjlsgræs" og "ABC-visen".

Kim Larsen & Kjukken har også spillet for udsolgte huse på hele deres akustiske Danmarksturné, der slutter i morgen i Fredericia Teater.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA