x

VIDEO: Første liveoptræden fra The Good, The Bad & The Queen i syv år


Se The Good, The Bad & The Queen i deres live-comeback i talkshowet Later… With Jools Holland

I går aftes spillede The Good, The Bad & The Queen med Damon Albarn i front den politiske single ”Merrie Land” fra deres kommende album af samme navn. Det skete i det engelske musikshow Later… With Jools Holland i en optræden, der markerede bandets første i hele syv år.

Det er et glædeligt gensyn med all star-gruppen, der stadig består af de originale medlemmer, undtagen produceren Danger Mouse, som er udskiftet med den mangeårige producer for David Bowie, nemlig Tony Visconti. Foruden Gorillaz- og Blur-frontmanden Damon Albarn består gruppen af Paul Simonen fra The Clash, Simon Tong fra The Verve samt Fela Kuti-trommeslageren Tony Allen. 

LÆS OGSÅ: The Good, The Bad & The Queen udgiver første single i 11 år – album på vej

For en uge side kom den glædelige nyhed om supergruppens andet album Merrie Land, som udkommer den 16. november. Albummet tager pulsen på Storbritannien, herunder Brexit, som titelnummeret omhandler.

Bandet har udtalt, at albummet blev skrevet ”i den aktuelle periode, hvor Storbritannien forbereder sig på at forlade EU – for at skabe et tilbageholdende farvelbrev, en række observationer og refleksioner om Storbritannien i 2018”.

Som bandet desuden skriver om det længe-ventede andet album: ”Merrie Lands fokus bevæger sig ud over The Good, The Bad & The Queens London-baserede første album til en smuk og håbefuld hyldest til nutidens Storbritannien”. Altså et mere nationalorienteret perspektiv, end da GAFFA interviewede Damon Albarn og co. i 2007.

LÆS OGSÅ: Interview: The Good, The Bad & The Queen 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA