Nyhed

Sneak peak på GAFFAs novembermagasin – på gaden i morgen

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Med stolthed præsenterer redaktionen her, hvad du kan dykke med i, når du åbner den 11. udgave af GAFFAs fysiske magasin i 2018 – nummer 402 i alt. Gå offline med 66 siders eksklusiv musikjournalistik og flotte billeder. (Bladet kan også læses her, hvis du er inkarneret online-type)

Novembers forside prydes af ingen ringere end . Hele Danmarks musikeksportsucces, der med sin finurlige og ærlige tilgang til popmusik er nået længere, end de fleste danske artister tør drømme om. På trods af sin store succes er MØ dog stadig en søgende sjæl, der også oplever identitetskrise og fremmedgjorthed, når hun gebærder sig i den store verden. Og så bliver hun pissesur, når politikerne fokuserer så meget på grænser, når vi i virkeligheden er ved at blive til én stor global befolkning, der skal koeksistere:

– Det er ligesom at råbe og skrige ad regnen for at få den til at stoppe. Det nytter ikke en skid. Det er imod naturen og udviklingen at lukke grænserne og mulighederne på den måde. Vi er forbundet over hele verden, og vi er nødt til at følge med tiden, for vi har ikke noget valg.


Artiklen fortsætter under forsiden

Ud over den dybdegående og ærlige snak med en af de mest ydmyge og fantastiske artister, vi har i dansk musik, har vi også lavet et eksklusivt interview i Los Angeles med Rami Malek, der spiller legenden Freddie Mercury i den aktuelle storfilm Bohemian Rhapsody. Han fortæller åbent og ærligt om den vanvittige rejse, han har været på, for kunne lykkes i sin portrættering af en af de mest højtelskede musikere gennem tiden.


Mumford & Sons beretter om deres nye album Delta, der kommer på gaden den 16. november. Og så fortæller Winston Marshall, at filmen O’ Brother Where Art Thou fik ham til at skifte fra rock og metal til folk.

Mød også Zeal & Ardor frontmand Manuel Gagneux, der sammen med sit hold af musikere blev ”the talk of the town” efter årets Copenhell. Deres blanding af black metal og spirituals har vakt velfortjent opsigt.

November er også måneden, hvor vi bringer vinderbillederne fra den tilbagevendende begivenhed GAFFA Photo Awards, så se frem til en masse flotte livebilleder, publikumsbilleder, features og portrætter. Flere billeder vil blive tilgængelige på gaffa.dk inden længe.


Mød også Ral ., Rosegold, The Love Coffin, Nosaint, Wall to Wall, Silent Laika, Zar. Og så har vi en særlig hyldest til Kim Larsen helt i starten af magasinet.

ANNONCE