Nyhed

Jærv smider to nye numre på gaden

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Duoen Jærv udgiver i dag de to nye dansksprogede numre "Var Der Nogen" og "Det Ville Ikke Være Særligt Smukt"

Jærvs energiske lydbillede opbygges af Mathias Smidt bag synthesizers og Amanda Glindvads stemme, som på nummeret "Var Der Nogen" tager lytteren med ned i et dunkelt og nærmest klaustrofobisk univers. Ifølge Amanada handler teksten både om usikkerhed og forfølgelse i et parhold, hvilket understreges i lyden.

""Var Der Nogen"" repræsenterer for mig den samme krog af Jærvs univers, som vi tidligere har haft udforsket på nogle af vores ældre numre," fortæller Mathias Smidt. "Sangen er en dyster sag, men der er noget sært opløftende over de lyse klange, der pludselig bryder frem i omkvædene, hvor Amandas konfronterende vokal sjovt nok også virker til at vise elementer af optimisme midt i det hele.


LÆS OGSÅ: Lyt: Jærv fortolker Linnet og Ditlevsens "Barndommens Gade"

På samme tid udgiver Jærv sangen "Det Ville Ikke Være Særligt Smukt", som er bandets bidrag til en kommende DR3-dramaserie, der kommere senere på måneden. Instrumentaliseringen er pulserende og bærer præg af duoens kærlighed til polyvoice-synthesizeren, som er en slags søster til vocoderen. Som Mathias fortæller om nummeret:

"Sangen er for mig et godt eksempel på, at man nogle gange ikke behøver mere end tre akkorder og den helt rigtige melodi for at kunne mærke, at sangen bare er der."


LÆS OGSÅ: PREMIERE: Jærv klar med ny musikvideo

Den danske duo løfter samtidig sløret for to kommende headline-koncerter til foråret. De finder sted på Radar i Aarhus den 12. april og på Ideal Bar i København den 13. april. 


ANNONCE