x

Fans opfordres til at skrive Sepultura-sang

Fans opfordres til at skrive Sepultura-sang

Når Sepultura udgiver deres kommende album, vil en af sangene være delvist skrevet af en MySpace-fan. Det brasilianske metalband arbejder lige nu på et konceptalbum, som er stærkt inspireret af Stanley Kubrics filmklassiker "A Clcokwork Orange’ fra 1973. I den forbindelse opfordrer de deres fans til at indsende en linje, som kan blive grundlag for en af sangene.

Det eneste krav, bandet stiller, er, at teksten er inspireret af bemeldte film. Den heldige vinder vil blive offentliggjort den 23. maj og vil ud over at blive krediteret også modtage royalties fra sangen. Bandet selv fortæller om konkurrencen i en video på deres MySpace-side.

Alle, der vil deltage, skal sende deres bidrag til bandets MySpace-side inden den 11. maj, hvor konkurrencen slutter. Og der skal formentlig nok komme adskillige bud; Sepultura har over 100.000 MySpace-venner.

Bandet startede i 1982 og har foreløbigt udgivet 11 studiealbum. Ligesom det nye album er Sepulturas seneste også konceptuelt – ”Dante XII”, som udkom i 2006, er baseret på Dante Alighieris ”Den Guddommelige Komedie”. Det kommende 12. studiealbum udkommer senere i år.

Besøg Sepulturas MySpace-profil


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA