Nyhed

Prodigy vender tilbage

Ny single i juli

Bedst som man troede, det hårdtpumpede engelske dance-navn The Prodigy var gået til de evige musikmarker, vender de tilbage igen. Fem år efter succesalbummet "The Fat Of The Land", der bl.a. indeholdt hitsinglerne "Breathe" og "Firestarter", forlyder det nu, at The Prodigy udgiver en ny single i juli, skriver rollingstone.com.

Singlen får sandsynligvis titlen "Baby’s Got A Temper" og bliver efterfulgt af endnu en single, "Nuclear", inden albummet, der bliver The Prodigys fjerde og har arbejdstitlen "Always Outnumbered, Never Outgunned", udkommer i slutningen af året.


Ifølge The Prodigys musikalske hjerne, Liam Howlett, bliver det nye album mindre sample- og mere instrumentbaseret end tidligere, og The Prodigy har også gjort mere ud af teksterne, der førhen ofte har været temmelig kortfattede.


ANNONCE