Nyhed

Tidligere Deerhunter-bassist død

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Josh Fauver blev kun 39 år

Josh Fauver (til venstre på billedet), tidligere bassist i det amerikanske indieband Deerhunter, er død, 39 år gammel, skriver Rolling Stone. Dødsårsagen er ikke offentliggjort.

Fauver var medlem af gruppen fra 2004-2012 og medvirkede på deres første fem album, herunder det meget roste og velsælgende Halcyon Digest fra 2010. Desuden var han medforfatter på sangen ”Nothing Ever Happened” på 2008-albummet Microcastle i samarbejde med gruppens forsanger og primære sangskriver Bradford Cox. I 2012 forlod han bandet af personlige årsager.


Josh Fauver var ikke Deerhunters første bassist, idet han afløste Justin Bosworth, som i 2004 døde af sine kvæstelser efter en skateboardulykke. Fauver blev selv efterfulgt af gruppens nuværende bassist Josh McKay.

Bassisten spillede også med grupperne Electrosleep International og S.I.D.S. og havde soloprojektet Diet Cola, ligesom han var indehaver af det lille pladeselskab Army Of Bad Luck, skriver NME.

På Deerhunters Instagram-side mindes gruppen Fauver med et ungdomsfoto af bandet og ordene ”Meget svære tider nu.”


Deerhunter spillede på årets NorthSide og er aktuelle med et nyt album næste år.

LÆS OGSÅ: Deerhunter annoncerer nyt album

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Very difficult times now


Et opslag delt af Deerhunter (@deerhuntermusic) den

ANNONCE