x

Kesi aflyser alle kommende koncerter

Kesi aflyser alle kommende koncerter

Den danske rapstjerne Kesi skal have fjernet en cyste og aflyser derfor alle planlagte koncerter

Nyheden kommer efter Kesi i går lagde en video på sin Instagram-profil, hvor han fortæller om sine langvarige stemmeproblemer og kommende operation:

"Som nogle af jer ved, så har jeg døjet med nogle rimelig slemme stemmeproblemer siden i sommer, og det har gjort, at jeg har gået rigtig, rigtig meget til lægen, og vi har fundet ud af, at jeg har en cyste på min stemmelæbe, som skal opereres væk."

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Oliver Kesi (@kesinb) den

LÆS OGSÅ: Kesi optræder med fem intimkoncerter til efteråret 

På grund af operationen er Kesi nødsaget til at aflyse de fem intimkoncerter, der skulle have fundet sted på Hotel Cecil i København fra slutningen af november til starten af december. Rapperen understreger dog, at alle der har købt billet til disse koncerter, vil få pengene tilbage, og samtidig arbejdes der på at stable nogle nye koncerter på benene.

Cysten, som er en slags vabel på stemmelæberne, påvirker Kesis stemme og sang, men som han understreger, vil den højest sandsynlig blive fjernet i denne måned, hvorefter stemmen skulle være god igen. "Og lad os håbe, jeg får installeret AutoTune i stemmen, så bliver alt rigtig, rigtig godt igen," afslutter Kesi i Instagram-videoen.

I sommer gav Kesi koncert på NorthSide, hvor rapperen optrådte sammen med kompagnonen Gilli. En koncert, der på trods af blot tre stjerner fra GAFFAs anmelder viste en "frisk og veloplagt" Kesi uden tegn på stemmeproblemer.

LÆS OGSÅ: Mere modeshow end hitparade

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA