Nyhed

Jokeren mindes Rasmus B

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

I går bragte vi den triste nyhed om Rasmus Bergs alt for tidlige død. Nu har Jokeren taget bladet fra munden og mindes Rasmus B på Facebook. 

Vi fik nyheden om Rasmus Bergs død, da hans søster Astrid skrev følgende på Facebook:


Dette er nok det sværeste opslag jeg har skrevet nogensinde.

I går tog min familie og jeg afsked med min lillebror Rasmus Berg, som forlod denne verden efter en hård kamp mod en modbydelig sygdom. Han kæmpede så tappert og han vil være i vores hjerter altid.

Rasmus begraves tirsdag den 13. november kl. 14.00 fra Skansekapellet i Hillerød.


Sammen med Jokeren og Nicholas Kvaran (Coldhands) havde Rasmus Berg stor succes i 90'erne. Den Gale Pose huserede i toppen af den tunge liga af dansk hiphop sammen med Clemens, U$O, L.O.C., Sund Fornuft i 90'erne og start-00'erne. 

Den Gale Pose har været med til at producere sange for navne som Eazy-E, MC Ren, Rakim, Ice Cube, Clemens og Outlandish, Under opholdet i USA fik de i alt udgivet 33 numre og 4 remixes på diverse plader, hvoraf flere har fået amerikansk guld, platin, og dobbelt platin.

ANNONCE