Nyhed

Komos Festival vender ikke tilbage i 2019

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

"Det er ikke en festival, vi kan flytte ud i en forstad"

Den københavnske, folk-orientede festival Komos, der fandt sted i Kongens Have for første og eneste gang i 2017 med navne som Lisa Ekdahl, Folkeklubben, Flogging Molly, Kris Kristofferson (billedet) og Passenger som hovednavne, og som blev aflyst i år, vender ikke tilbage i 2019. Det fortæller arrangøren Pernille Møller Pedersen fra ICO til Ekstra Bladet.

– Desværre. Det er simpelthen så ærgerligt. Men lige pludselig blev venuet taget fra os af Slots- og Kulturstyrelsen, og placeringen var altafgørende for festivalen, da jeg ikke mener, det er en festival, vi kan flytte ud i en forstad, siger Pernille Møller Pedersen. – Vi har arbejdet få at finde en anden festivalplads, men det er ikke lykkedes, fortæller hun og mener ikke, festivalen kan gennemføres i hverken Fælledparken eller Søndermarken.


LÆS OGSÅ: I folkeparken med Lisa Ekdahl

Årets festival blev aflyst i marts, tre måneder før den skulle have fundet sted, da Fredningsnævnet satte en stopper for at afholde indhegnede arrangementer i Kongens Have. Slots- og Kulturstyrelsen havde ellers i første omgang givet tilladelse.

Pernille Møller Pedersen vil ikke afvise, at festivalen kan genopstå engang i fremtiden, men det bliver altså ikke næste år.


 

ANNONCE