Nyhed

Dido ude med ny single og annoncerer første album i fem år

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Hør det nye nummer "Hurricanes" nederst i artiklen.

Den britiske sangerinde og sangskriver Dido, der var med til at regere poppen i start-00'erne med singler som "Thank You", "Life for Rent" og "White Flag", er tilbage med en ny single "Hurricanes" og har samtidig annonceret, at hendes femte studiealbum Still On My Mind ankommer den 8. marts.  

"Hurricanes", der er den første forsmag på det kommende album, er et dynamisk nummer, hvor Dido formår at kombinere sin rolige, distinkte pop-lyd med et mere elektronisk og råt udtryk. 


LÆS OGSÅ: Her er de 40 mest solgte plader i Storbritannien nogensinde

Dido har skabt Still On My Mind, efterfølgen til den trestjernede Girl Who Got Away fra 2013, i samarbejde med sin bror og producer, Rollo, hjemme på sofaen. Den britiske sangerinde har udtalt følgende om albummet i en pressemeddelelse: 

– Det var ganske simpelt, jeg ville kun lave et nyt album, hvis det var med ham (Rollo, red.). Det blev lavet på en enkel måde, hvor alle vokalerne blev optaget hjemme på sofaen, det meste er optaget derhjemme". 


I kølvandet på Still On My Mind vil Dido til foråret påbegynde sin første turné i 15 år, der indtil videre vil bringe den 46-årige sangerinde rundt omkring i Europa og Nordamerika – en eventuel koncert i Danmark er dersværre ikke blevet annonceret i skrivende stund. 

LÆS OGSÅ: STUDIE: Kvinder udgør 50% af aspirerende guitarister

Hør "Hurricanes" her: 

ANNONCE