Nyhed

Rasmus Seebach annoncerer fire store familiekoncerter

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Seebach inviterer familier til sommerkoncerter, når han besøger landets fire største byer

I sommeren 2018 mødte mere end 50.000 danskere op til Rasmus Seebachs familiekoncerter, og i 2019 gentager den folkekære sanger succesen. Han kender sit publikum, og anerkender, at mange af hans fans måske ikke er gamle nok til at gå til aftenkoncerter fyldt med drinks og fulde voksne. 

Til sommer kan Rasmus Seebach igen opleves i landets fire største byer, og ifølge en pressemeddelelse planlægger han at tage en masse spændende gæster med til koncerterne.


– For mig er det den ultimative forløsning at komme ud og spille live. Det at komme ud og se sangene leve, opleve publikums reaktion og høre dem synge med, er enormt overvældende. Men det er heller ikke noget, jeg tager for givet. Hver eneste gang jeg går på scenen, insisterer jeg på at gøre mit absolut bedste for at levere den ultimative koncertoplevelse til alle dem, der har valgt at bruge sin tid sammen med mig.

Siden 2009 har Rasmus Seebach udgivet fem studiealbums, solgt mere end 800.000 albums og vundet seks statuetter til Danish Music Awards. Med andre ord er Rasmus Seebach blandt de største og bedst sælgende artister i Danmark. 

Billetterne går i salg mandag den 19. november klokken 10.00 lige her


 

ANNONCE