Nyhed

Nyt fra Damon Albarn til sommer

Blur med mere-frontmanden har et 100-mand stort kinesisk kor med på sin nye plade

Damon Albarn, der senest har været aktuel med The Good, The Bad And The Queen, udgiver til sommer en noget opsigtsvækkende plade.

Albummet har endnu ikke fået nogen titel, men Albarn fortæller til BBC, at der vil medvirke omkring 90 musikere på pladen, som vil være udelukkende på mandarin. Ud over de 90 musikere vil der også medvirke et kinesisk 100 mand stort kor.

Albarn har på det seneste haft stor succes med projekterne Gorillaz og The Good, The Bad And The Queen. Begge bands har klaret sig yderst fint på hitlisterne.


Det forventes, at det kommende kinesisk orienterede album rammer pladebutikkerne i juli måned.

ANNONCE