Nyhed

The Weeknd teaser nyt album med mystisk billede

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

The Weeknd har postet et mistænkeligt billede på de sociale medier – fuld af hints til, at nyt album er lige på trapperne.

I går smed The Weeknd et billede på instagram, der prompte skabte røre i fan-lejren, beretter NME. Billedet, der er et grafisk værk af den canadiske r&b-stjerne, kan nemlig meget vel være artworket for et nyt album – en teori, som kommentaren "love this. Vl" fra The Weeknd himself bestemt ikke afviser.

Artiklen fortsætter under billedet


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

love this. Vl

Et opslag delt af The Weeknd (@theweeknd) den


Det grafiske billede er dog skabt af en fan, der før har foretaget grafiske fremstillinger af sine yndlingsartister. Det er derfor ikke sikkert, at billedet bliver det nye albumcover – men hints til en ny udgivelse er der nok af.

Stjernen har før hentydet til det endnu ukendte materiale. Under en koncert i Toronto i sidste måned betroede sangeren sit publikum, at de inden længe kunne vente sig "Chapter VI". Som titlen antyder, bliver det hans sjette udgivelse, hvis vi tæller ep-trilogien Trilogy fra 2012 og ep'en My Dear Melancholy fra marts i år med.

LÆS OGSÅ: The Weeknd visualiserer sine kærestesorger i ny musikvideo


Da The Weeknd – med det borgerlige navn Abel Makkonen Tesfaye – skød sit tredje album ud i æteren i 2016, blev det modtaget med stor succes. Titelnummeret "Starboy" slog nemlig Spotify-rekorden for flest streams og høstede mange roser ... indtil titelnummeret i sommer blev beskyldt for plagiat af den somalisk-amerikanske digter/singer-songwriter, Yasminah, der sagsøgte hitmageren for fem millioner dollars for at stjæle hendes sang "Hooyo". Læs mere om sagen lige her og bedøm selv ligheden.

 

ANNONCE