x

Mark Ronson samarbejder med Duran Duran

Mark Ronson samarbejder med Duran Duran

Den 2. juli afholdes koncertbegivenheden The Smirnoff Experience Paris på La Cigale i byernes by. Ved den lejlighed optræder Duran Duran, og de har produceren Mark Ronson med sig.

Sammen vil Ronson og Duran Duran spille omarrangerede numre af bandets ældre numre samt sange fra gruppens seneste udspil ”The Red Carpet Massacre”, hvor Simon Le Bon og co. blandt andet samarbejdede med Justin Timberlake.

En talsmand fra Duran Durans pladeselskab udtaler til nme.com:

”De er allerede begyndt at planlægge samarbejdet. De har haft mange samtaler med Mark, og de er nu gået i studiet sammen.”

Til koncerten spiller Ronson også en solo-koncert, hvor Simon Le Bon vil træde til som en af producerens gæste-vokalister til lejligheden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA