Nyhed

Anderson .Paak giver dansk arenakoncert

GAFFA - 35 år musikkens tjeneste

Anderson .Paak kan opleves i Royal Arena den 7. marts 2019

Andersen .Paak har mange titler: sanger, rapper, trommeslager og producer. Han er yderst anerkendt for sit musikalske talent – ikke mindst hos anmelderne. De mange danske fans har nu mulighed for at opleve stjernen på tæt hold, når han betræder dansk jord i 2019's første forårsmåned. Til koncerten medbringer han sit band, The Free Nationals.

Inspireret af ikoniske sangere fra 70'erne har Anderson. Paak fundet sin helt egen lyd, der kobler flere genrer sammen, såsom soul, R&B, hip-hop og dance. Det store gennembrud kom med andet album Malibu, der høstede to Grammy-nomineringer for Best New Artist og Best Urban Contemporary Album. I november smed han sit femte album Oxnard på gaden, med features fra artister som Kendrick Lamar, Pusha T og J. Cole. Albummet landede hurtigt som #1 independent i USA og placerede atter stjernen som en af årtiets mest spændende artister på hiphopscenen.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: .Paak tager den sikre rute på Oxnard

Rapperen – med det borgerlige navn Brandon Paak Anderson – gav i 2016 og 2018 to fabelagtige koncerter på Roskilde Festival. Begge gange scorede han særdeles gode karakterer hos GAFFAs anmeldere, henholdsvis fem og seks stjerner. Der hersker altså ingen tvivl om, at talentet i høj grad når ud over scenekanten – noget, arenakoncerten forhåbentlig kommer til at bekræfte.

Varm op med denne liveoptræden fra lørdagens besøg hos SNL:


Billetsalget starter fredag 7. december klokken 10.00

ANNONCE