Sangsilden hædres med Chevalier dans l'ordre des Arts et des Letters
I næste uge hædres den lille australske sanglærke Kylie Minogue med Chevalier dans l'ordre des Arts et des Letters af den franske regering. Ordnen er den højeste kulturelle hædersbevisning, Frankrig giver.
Grunden til den fornemme hæder er ifølge det franske kulturministerium Minogues bidrag til berigelse af fransk kultur. Kylie modtager prisen på mandag den 5. maj ved en særlig ceremoni i Paris.
I en udtalelse fortæller Kylie, at hun er meget beæret over på den måde at blive anerkendt af den franske regering:
”Jeg er meget influeret af fransk kultur, og jeg har altid haft dyb respekt for fransk kunst og det franske folk.”
Kylie Minogues verdensturné, der også bringer hende forbi Forum i København den 8. juni, starter i Paris den 6. maj.